Om os
Hos People Analyze er vores filosofi, at man skal vide og ikke tro, når det handler om at lede mennesker. Med mere end 20 års erfaring inden for ledelse, medarbejderudvikling og motivation har vi en holistisk tilgang til det at arbejde med mennesker, der skal begå sig bedst muligt individuelt og i teams, når de går på arbejde.
Med egenhændig erfaring i talrige virksomheder, en master i neurolingvistisk psykologi og mange timers arbejde med diverse analysemodeller har vi indsigt i, hvad der virker og ikke virker. Og det er det, der er nerven i vores koncept.
Vi stiller det hele til rådighed, så du har de rigtige analyser og værktøjer til at sætte strøm til det hele bagefter.
Indsigt og hva’ så?
Vi har givet dig en værktøjskasse med nogle af de bedste analyser på markedet, så du har de rigtige ting til at lede, løse konflikter, motivere m.m. En værktøjskasse spækket med professionelle analyser, så du kan træffe bedre evidensbaseret beslutninger.
I et univers, hvor kvinder er fra Venus og mænd fra Mars, handler det om at kunne navigere sikkert og trygt og ikke mindst vide, hvordan du skal håndtere vidt forskellige personligheder. Når du ved, hvilke knapper du skal trykke på for at få brugbar viden om en medarbejder, er du et skridt videre mod at vide og få den indsigt, du har brug for. Og det er guld værd i dets egen vægt, som du kan se på bundlinjen.
De rigtige menneskelige egenskaber til rette job og funktionsbeskrivelse er en forudsætning for, at man kan få succes i et job. Baseret på vores analyser kan du få indsigt i, hvilke egenskaber dine kandidater har sammenholdt med det job, de skal bestride. Så får du en tjekliste og dermed ved, hvad du leder efter. Og ikke mindst får du en hammer, så du kan ramme hovedet på sømmet og få sat handling bag din viden og omsætte den til konkret adfærd, motivation, drivkraft og mindset.
Ved du, eller tror du?
Vores mantra lyder: “Ved du, eller tror du?” Og med det mener vi, om du ved noget om det, du træffer en beslutning på baggrund af, når du fx skal rekruttere – eller om det bare gisninger og mavefornemmelser?
Vi faciliterer mulighederne for at kunne lykkes, da vi har 360 graders analyser med udførlige spørgeteknikker og efterfølgende guides og værktøjer, så du kan eksekvere på de indsigter, du får. Du tror ikke – du ved.
Mennesket kan meget mere, hvis vi forstår vores egen kontekst i relation til andre individer. Det er der, hvor udviklingen tager fart. Men én ting er en analytisk indsigt – en anden er, hvordan du bruger den. Og dét er vores drivkraft.
Så… Ved du, eller tror du?