DiSC-profiler under Corona – kan de stadig bruges

Verden er i undtagelsestilstand. Medarbejdere er sendt hjem og skal arbejde eksternt, holde møder over diverse videomødetjenester, samtidig med at den sociale kontakt og bevægelsesfriheden er begrænset. Alt, hvad der minder om en almindelig arbejdsdag og arbejdsstruktur, er skrottet og sprittet af til uigenkendelighed.

Det store spørgsmål for mange har været – og som til dels stadig runger i baggrunden – hvordan får man hverdagen til at fungere? Hvis du spørger os, kan svaret evt. findes i dine medarbejderes DiSC-profiler.

Når det kommer til personlighedstest, bør en test ikke tage udgangspunkt i det generelle, men have fokus på kontekst. Mange danske virksomheder bruger DiSC-testen i ansættelsesprocessen – en særlig kontekst – til at få indsigt i en potentiel medarbejder. Men vi mener, at testen også kan bruges i andre kontekster – herunder en verdensomspændt pandemi og hjemmearbejde.

I indlægget her vil vi komme kort ind på, hvad DiSC er, og hvordan du via de forskellige profiler kan få indsigt i, hvordan den nuværende verdenssituation – og den tilpassede arbejdssituation – vil betyde for dig og dine medarbejdere i et arbejdsmæssigt regi.

DiSC og de forskellige profiler

Hos People Analyze arbejder vi med alverdens analyseværktøjer – inklusive personlighedstest som DiSC, der nok er den mest anvendte indenfor personlighedstests, som benyttes indenfor dansk erhverv.

DISC står for “Dominans”, “Indflydelse”, “Stabilitet” og “Samvittighedsfuld” – hvilket er oversat fra det engelske “Conscientious”. Nogen omtaler testen med disse bogstaver, mens andre benytter de farver, de er inddelt i.

Dominans → Grøn

Indflydelse → Rød

Stabilitet → Blå

Conscientious → Gul

Med en DiSC-test vil du kunne se parametre som mindset, attitude og emotionel intelligens, som i en arbejdsmæssig kontekst vil give indsigt i den pågældende medarbejders værdier og drivkræfter, adfærdsprofil og adfærdsmønstre, hvordan personen skal ledes, og motiveres samt konfliktprofiler. Alt i alt vil du få indsigt i det, du nødvendigvis ikke kan se hos personen, eller som personen ikke selv udtrykker verbalt.

DiSC-profiler i Corona-tid

Under Corona skal vi alle strække os lidt og være mere fleksible end ellers. Konceptet at ”strække sig” i en DiSC-sammenhæng vil sige, at man bøjer sig ind i en adfærd og tanke, der ikke typisk er forbundet med ens pågældende personlighedstype.

Dette er særligt essentielt at kigge på i dag mere end nogensinde.

Når personlighedstyper er tvunget til at agere anderledes, end hvad der forekommer dem naturligt eller komfortabelt, bruger man mere energi end ellers og kan optræde mere varsomt.

Vi mener, at alle personlighedstyperne har evnen til at arbejde produktivt hjemmefra, men det er vigtigt, at man finder den rytme og rutine, der passer til en selv. For det som passer til person, er muligvis demotiverende og uhensigtsmæssigt for en anden.

Dit team bliver nødt til at beslutte, hvornår og hvordan de skal kommunikere, og du skal være åbne for eventuelle udfordringer, som der kan opstå på baggrund af den nye dagsorden, og hvordan det skal takles efterfølgende. Du bliver samtidig også nødt til at opretholde det sociale, så alt ikke bare bliver work, work, work.

Vi vil ikke lyve for jer og sige, at det ikke kan være en tidskrævende proces. For det er det. Men at bruge tid på at sætte jer (ALLE) op til succes, er tiden værd.

Nedenfor kan du læse mere specifikt, hvordan de fire forskellige profiler vil tage imod nyheden omkring hjemmearbejde, og hvad deres styrker og udfordringer vil være i selve arbejdssituationen.

Du skal dog være opmærksom på, at det er sjældent, at mennesker er 100 % en type. Alle personer er normalt en blanding af alle fire stile, men hvor én, to eller tre typer vil skille sig markant ud. Du kan derfor ikke antage, at en person vil opføre sig som de fire opridsede profiler nedenfor.

Den dominerende D-profil

En person med D-profilen vil sandsynligvis være ivrig og klar til udfordringen med at arbejde hjemme – og for at sige det på godt jysk, vil personen tage det i stiv arm. De vil have lysten til at få en masse arbejdsopgaver færdiggjort – højst sandsynligt opgaver, som de har tilsidesat – da de vil være i stand til at fokusere deres energi på netop disse. Men personen vil nok spekulere på, hvordan det kommer til at gå med at arbejde med ens arbejdsteam på afstand.

Styrker

  • De er resultatorienterede og handlekraftige, så de får gjort det, de har brug for, bliver gjort.
  • De vil selv bede om, hvad de har brug for for at få succes med at arbejde hjemmefra.
  • De er villig til at prøve nye samarbejds- og kommunikationsværktøjer.

Udfordringer

  • De kan blive fristet til at tage genveje for at færdiggøre noget, som eventuel er blevet udskudt pga. arbejdssituationen.
  • De kan muligvis gå videre med andre opgaver for tidligt eller før resten af arbejdsteamet.
  • Deres kommunikationsstil kan føles kold over for andre og efterlade kollegaer med følelsen af, at de ikke er værdsat, hvilket i værste tilfælde vil fremstå sårende.

Den indflydelsesrige I-profil

De er af natur åbne for at prøve nye ting, så det at skulle arbejde hjemme kan virke spændende i starten. De forstår, at der bliver nødt til at finde nye måder at holde kontakten med kollegaer og venner fra arbejdet. De er sandsynligvis mere tilbøjelige end andre til at holde de nye erhvervsnetværk og -kommunikationsværktøjer i live og være aktive.

Styrker

  • De er naturligvis positive og entusiastiske samt kan bruge deres energi til at samle teamet og opretholde en følelse af kammeratskab.
  • De vil ikke glemme, at menneskelig interaktion er et menneskeligt behov og kan sørge for, at særlige initiativer eller rum (som Slack-kanaler eller virtuelle happy hours) oprettes til socialt samvær.
  • De kan godt lide at eksperimentere og vil sandsynligvis have ideer at dele med resten af ​​teamet om, hvordan man får hjemmearbejdet til at fungere.

Udfordringer

  • At arbejde alene kan være stressende for dem, og de bliver let distraheret.
  • Rutiner kan føles kvælende, men de kan også være meget nyttige til at støtte den selvdisciplin, de har brug for for at forblive fokuseret og blive på opgaven.
  • De kan være hurtige videre med en opgave kontra det at skulle spørge mere ind til specifikke instruktioner eller afklaringer.

Den stabile S-profil

En person med en S-profil nyder venlige, samarbejdsvillige arbejdspladser og vil savne den lette tilgang til teamwork, som fysisk nærhed muliggør.

Styrker

  • De kan lide tydelig og fyldestgørende, men alligevel konkret og venlig, kommunikation.
  • Det kan være lettere for dem at bidrage med deres ideer og dele deres viden med den ekstra tid, som online kommunikation giver.
  • At arbejde alene er ikke stressende for dem. Det er usandsynligt, at de bliver distraheret fra deres fokus på arbejdsteamet og dets mål.

Udfordringer

  • Manglende hyppige indtjekninger på et personligt og professionelt niveau kan medføre, at de føler sig frakoblede eller ængstelige.
  • Nye kommunikationsteknologier kan virke forstyrrende, hvormed de vil foretrække at øve dem sammen med folk, de stoler på.
  • Andre i hjemmet, herunder børn og kæledyr, vil måske kræve deres tid i arbejdstiden, og hvor de må lære at sige nej.

Den conscientious (samvittighedsfulde) C-profil

De vil nyde deres uafhængighed og deres frirum til at tænke tingene grundigt igennem. De forstår måske ikke de frustrationer, som andre føler ved ikke kunne se hinanden.

Styrker

  • De har høj sandsynlig disciplin og fokus til at gøre hjemmearbejdet nemt.
  • Deres høje opmærksomhed på detaljer hjælper dem med at evaluere teamets ressourcebehov og til at vælge de mest pålidelige værktøjer.
  • De har ikke brug for meget ansigtstid eller feedback for at vide, at de laver et godt stykke arbejde.

Udfordringer

  • Deres lige-på-og-hårdt-kommunikation kan få andre til at føle sig fremmedgjort overfor dem.
  • De kan blive fristet til bare at udføre en opgave selv i stedet for at uddelegere den eller samarbejde om den.
  • Det kan være en udfordring at opretholde varme personlige forhold til kolleger, og de bliver nødt til at finde nye strategier til netop dette.

Når mission impossible er possible

Det er altså ikke en umulig opgave at arbejde hjemmefra for et team af forskellige personlighedstyper og stadig bibeholde det gode og produktiv samarbejde – også selvom det både kommer med sine styrker og udfordringer. Dog er det alligevel en omvæltning, som der skal følges op på, så det sikres, at alle trives i de nye rammer.

Vi håber, du er blevet klogere på, hvordan DiSC ikke blot er et ansættelsesværktøj, men også er et redskab, du kan bruge til at være mere obs på medarbejderes forskellige personlighedstyper, når det kommer til den nye verden af hjemmekontorer ved køkkenbordet og hjemmeskoling ved siden af. Du er naturligvis velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om vores analyser og værktøjer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Ja, jeg vil rigtig gerne tilmelde mig nyhedsbrev
Ja, jeg har læst og accepterer People Analyze Groups persondata politik

Seneste blogindlæg

DiSC: Fire profiltyper, der kan lære dig at forstå dine medarbejdere

Carsten Hoelstad - 26. maj 2021

Det lyder simpelt, og det er det faktisk også. I…

DiSC: Sådan udfordrer du dine medarbejdere bedst

Carsten Hoelstad - 26. maj 2021

Af og til har vi alle brug for et skub…

DiSC-profiler under Corona – kan de stadig bruges

Carsten Hoelstad - 26. maj 2021

Verden er i undtagelsestilstand. Medarbejdere er sendt hjem og skal…